Ups – jeg kom lige til at lave en overspringshandling

Er du en af dem?

Velkommen i klubben, du er medlem nummer 3.457.200

Overspringshandlinger bruges i bred forstand om ting vi gør, når vi egentlig havde besluttet noget andet.

Overspringshandlinger tilbyder et tilgivende samtaleemne vi kan være fælles om.
Nogle studerende kalder det akademisk rengøring… Når de smutter fra bøgerne, men alligevel foretager sig noget fornuftigt.

De skifter bøgerne ud med noget der umiddelbart er kedeligt, for at retfærdiggøre handlingen.
Fordi det er støvsugning eller opvask vil det dulme samvittigheden og være svært at angribe for omgivelserne.
Fidusen er at vælge noget der gør det sværere for os selv og andre, at bebrejde flugten fra bøgerne… eller hvad du nu er smuttet fra.

Hvis din overspringshandling er en tur til iskiosken vil det nok give minuspoint…med mindre du har en virkelig god forklaring.

Hvad er problemet?

Problemet er ikke så meget selve overspringshandlingen… den er egentlig ikke særlig interessant.
Det er historien om den og hvorfor den er besværet værd? Hvad var det du løb fra?

Og endnu vigtigere….Hvad skal der til for, at du kommer tilbage og løser den opgave du egentlig havde besluttet dig for?

Var det frustration, manglede du viden, eller de færdigheder der skulle til for, at løse opgaven?
Havde du været koncentreret for længe og trængte til en pause?

  • Find ud af hvad det var
  • Løs det du kan selv og søg hjælp til resten

Så kan du droppe dine overspringshandlinger og melde dig ud af klubben.

Del indlægget

Scroll to Top