Hvem er han egentlig?

Min første reportage var en radio-dokumentar til Århus Nærradio om den israelske undertrykkelse af palæstinenserne.

Det var i 1984. Året før rejste jeg rundt i Mellemøsten og boede blandt andet med palæstinensiske studenter på Bir Zeit universitetet.

Mens jeg var der, massakrerede fundamentalistiske jødiske bosættere studerende på det nærliggende Hebron Universitet.

Lars Møller - who is he?

Det fik de studerende på Bir Zeit University til at organisere protester,  og jeg selv var med til at organisere en protest midt inde i Jerusalem.

Pludselig befandt jeg mig midt i demonstrationen med et skilt:

”We’re gonna tell it at home”.

Billederne gik verden rundt på tryk og tv: Jeg havde for en global offentlighed givet løfte om at fortælle det derhjemme. Da jeg vendte tilbage til Danmark, lavede jeg radiodokumentaren om Palæstina.

Året efter begyndte jeg at læse til journalist.

Før min dannelsesrejse arbejdede jeg som ufaglært, byggede legepladser, lavede rekvisitter på et teater og var trælastarbejder og chauffør på Århus Tømmerhandel, hvor jeg blev tillidsmand. Det var i 1970’erne, og vi strejkede, og det var godt, for jeg var rød på den yderste venstrefløj.

Min mur faldt i 1980, da det gik op for mig, at den kinesiske kulturrevolution var et undertrykkende bedrag. Da meldte jeg mig ud af det maoistiske KAP (Kommunistiske Arbejderparti, tidl. KFML, Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister) og har senere sagt undskyld i både Cambodja og Albanien for mine vildfarelser og støtte til deres undertrykkere.

Who is Lars Møller
Lars Møller fik Carsten Nielsen legatet
Jeg fik overrakt Carsten Nielsen prisen af DJs formand Mogens Blicher Bjerregård.

Siden har jeg ikke været med i noget parti.

Jeg har fundet mig til rette som publicist og via en kritisk dagsordensættende tilgang til journalistik, der først blev formuleret af Joseph Pulitzer som redaktionspolitik for The New York World i slutningen af ​​1800, og som Pulitzer-prisen stadig minder os om.

Selvom jeg aldrig har vundet nogen Pulitzer-pris, modtog jeg en meget hæderlig pris i 2010, opkaldt efter en dansk veteran i journalistik, Carsten Nielsen, fra Dansk Journalistforbund. Prisen blev givet for den frivillige indsats, da IMS og Games blev stiftet.

Facts om mig:

Født 16.8, 1957. Søn af sygehjælper Anette Møller og skolelærer Erling Møller, Rønde.

Landtransportudd./Specialarbejderskolen 1979-80, afgang Journalisthøjskolen febr. 1989, praktik Lemvig Folkeblad/Ringkjøbing Amts Dagblad.

Herefter freelance på pressebureauet Journalisterne og indehaver af Tekst&Vision Aps. 

Startede som allround journalist med vægt på erhvervs-, miljø- og socialstof, i dag specialiseret i udvikling, demokrati, presseforhold og menneskerettigheder. Arbejder desuden med PR, kommunikation og undervisning.

Modtog i 1997 den årlige YEER Journalist Award på 7000 DM fra Young Europeans Environmental Research (YEER) sponsoreret af den tyske Jugend Forscht og Deutsche Bank.

Modtog i 2010 Dansk Journalistforbunds årlige pris, Carsten Nielsen Legatet.

Scroll to Top